Anmeldelse: Dokk1, det nye hovedbibliotek

Lige siden jeg hørte, at Århus skulle have nyt hovedbibliotek, har jeg været skeptisk. Ville det ikke bare blive endnu et pompøst byggeprojekt, som var mere beregnet på at imponere københavnerne end servicere århusianerne. Det navn, man havde givet projektet lovede heller ikke godt: Urban Media Space. Media Space er det moderne navn for biblioteket, og signalerer, at bøger er håbløst umoderne, og kun ét medium ud af mange. Biblioteket skal være et sted, man bruger alle medier.

Så siden jeg hørte om projektet for første gang, har jeg forventet noget stort, arkitektonisk dristigt, som fokuserede på alt andet end bøger. Nu står skrumlet så færdigt, og jeg har netop besøgt det for anden gang. Jeg tror faktisk, at jeg kan vænne mig til det, også selv om samtlige fordomme er blevet bekræftet med kryds og slange.

Urban Media Space er det navn, det er let at føle mishag ved. Men sådan er det med projektnavne. Navnet betegner nærmere bestemt det kommunale byggeprojekt, der udover selve biblioteket, omfatter et parkeringsanlæg og arbejdet med at få udenomsarealerne til at hænge sammen med by og havn inkl. kystbanen og åen, som er blevet fritlagt. Parkeringsanlægget kommer jeg til om lidt, men først et surt opstød angående bibliotekets navn. Selve biblioteket har fået sit eget navn. Man udskrev en konkurrence, og mellem hundredvis af tilsendte forslag valgte man det bedste: Dokk1. Nej, det er ikke et rigtigt navn, vel! Hvordan skal det overhovedet udtales? Jeg kommer altid til at sige [Dok-ét] fordi 1 nu engang oftest udtales sådan. Men den snedige tanke, som navngiveren har haft, er jo at udtalen skal være 'Dokken', som den flydedok, der engang lå på dette sted. Det er ikke særlig oplagt, og navnet ser ikke godt ud på skrift. Mit eget forslag, lige så genialt som chanceløst, var "Århus Forsamlingshus". Fordi det er det, man gerne vil med huset. Have et moderne hus, hvor bysbørnene kan samles og være aktive.

På mit andet besøg gjorde jeg noget vanvittigt, som jeg aldrig gør igen: besøgte biblioteket i bil. Hvis man kan undgå det, skal man ikke bevæge sig ind i Århus kl. 16 i bil; det er et kaos af trafik og letbanekonstruktion overalt. Men parkeringskælderen under det nye medieskrummel, var al køtiden værd. Man kører bilen ind i en slags elevator, går ud og stikker sit kort i automaten, hvorefter bilen forsvinder gennem gulvet. Når man vil have den igen, stikker man kortet i en centralt placeret automat, hvorefter bilen kommer op igen, ikke i samme boks, men en af de ledige. Man forestiller sig at den er blevet flyttet nede under jorden som i et kæmpe tetris-spil. Fascinerende!

Det hele minder i øvrigt meget om en lufthavn. Når bilen er parkeret kører man med rulletrapper op til indgangshallen, med skranker og mennesker med forskellige ærinder, der går hid og did. Karakteristisk nok, får man ikke øje på bøgerne med det samme. De står til venstre for indgangen "I et hjørne", som jeg var lige ved at skrive. Faktisk står de omkring et hjørne. Skønlitteratur først, og om hjørnet faglitteraturen. Fordi rummet er så gigantisk og der er så højt til loftet, fylder bøgerne ikke rigtig noget. Men det er vist mest synsbedrag, og jeg går og overvejer om det er en skam at man har bygget et hus, der er så stort at bøgerne nærmest forsvinder, eller om det tvært imod er prisværdigt at man bruger så mange penge på så stort et hus for bøgernes skyld. Jeg har ikke besluttet mig endnu.

Første gang jeg var her og gik og udsøgte bøger om kristen dogmatik, var det nødvendigt at abstrahere fra den film om irakkrigen, som først blev annonceret over højttaleren, derefter præsenteret over samme højttaler og siden fremvises i filmfremvisningsområdet, som ikke er adskilt fra resten af det store rum, som udgør media space. Det var derfor muligt for mig at følge med i filmen samtidig med at jeg ledte efter bøger, hvilket tilgengæld blev nærmest umuligt.

Området, hvor man foreviser film, er en slags trappe eller bakke, som skråner hele vejen op til et rekreativt område bagest i Dokk1. Bagvæggen er ét stort panoramavindue, hvor man kan se ud på havnen og skulpturer, der er opstillet udenfor. Folk sidder ved borde og læser eller snakker. I den ene ende er der en reception for et eller andet, den anden leder over til en café. Jeg passerer et computerområde hvor en masse mennesker laver ting, der ser meget seriøse ud. længere fremme står en mand og taler til en mindre flok, tilsyneladende om det kunstværk han står ved siden af.

Hvordan beskriver man bedst det nye hovedbibliotek? Liv, aktivitet. Plads!! Der er mange ting, som er meget bedre end i det gamle hovedbibliotek. Selvom jeg har været skeptisk siden starten, og stadig er det pr. refleks, så er det ikke savnet af det gamle bibliotek, der nager. Lad os være ærlige og sige, at det var slidt og på mange måder et umådelig upraktisk sted. Der var ikke plads nok, toiletterne var trange og misligholdte foredragssalen lå sært afsondret fra resten af biblioteket osv. Dokk1 er bedre på alle disse områder. Til gengæld er der meget, Dokk1 ikke er. Her er ikke hyggeligt. Det minder om Godsbanen, som også er præget af liv og aktivitet, men samtidig af meget store rum domineret af rå beton. Det er lidt som at gå til bogforum i Bella Center. Masser af aktivitet, masser af indtryk, men hvis man faktisk vil læse en bog, skal man nok tage den med hjem.